En hurtig genvej forbi genbrugsbutikken endte med et vaskeægte scoop for en kvinde i USA.
Blandt slidte skjorter og brugt overtøj spottede hun en rød dunjakke fra luksusmærket Arc'teryx – prissat til blot 3,50 dollars, svarende til cirka 18 kroner.
Kvinden havde lagt vejen forbi en af de mange Goodwill-butikker, som i USA og Canada fungerer som genbrugsbutikker med alt fra tøj til bøger og møbler.
Og lige netop denne jakke var noget helt særligt.
Jakken var fra det canadiske high-end-mærke Arc'teryx, som er kendt for teknisk avanceret udstyr til friluftsliv og bjergsport.
Normalt koster deres jakker mellem 2.100 og 4.400 kroner – og nogle modeller endnu mere.
Men lykken blev kort.
Da hun nærmede sig kassen, begyndte personalet pludselig at reagere.
I et opslag på Facebook delte kvinden flere billeder af jakken og skrev:
"Goodwill forsøgte at stoppe salget, da de opdagede det... Kassemedarbejderen og chefen brugte alle tricks i bogen for at nægte salget," og forklarede, at jakken "aldrig var ment til at være ude på butiksgulvet".
Det oplyser mediet Mirror.
Alligevel lykkedes det hende at få varen med sig hjem – til den utrolige pris på 3,50 dollars.
Hun kommenterede senere på prisen med ordene:
"Det er kriminelt, at den normalt koster over 2.800 kroner."
Opslaget satte gang i diskussioner online.
Flere spurgte ind til, hvad hun havde sagt for at få salget igennem.
Andre udtrykte skepsis over for videresælgere, der tømmer genbrugsbutikker for luksusvarer.