Kvinde vandt 230 millioner kroner: Nu fortæller hun, hvordan det ødelagde hendes liv

Af: Alberte B. C.

|

19/06/2025

Viral
Foto: Danske spil
Foto: Danske spil
Sådan knuste pengene hendes liv.

Lige nu læser andre også

Det lyder som en drøm, men for Margaret Loughrey fra Strabane i Nordirland blev virkeligheden noget helt andet, da hun i 2013 vandt 27 millioner pund i EuroMillions.

Dengang levede hun på 71 pund om ugen og søgte arbejde.

Men millionerne blev ikke en redning – de blev begyndelsen på otte år med ensomhed, misbrug og psykisk nedbrud.

Margaret, der blev kendt som “Maggie Millions”, var 48 år og single, da hun med en tilfældig Lucky Dip-kupon ramte storpræmien.

Hun måtte tjekke tallene næsten ti gange, inden det gik op for hende, at hun var blevet multimillionær.

Men allerede fra første opkald til sin bror Paul kunne han mærke, at noget var galt.

“Jeg advarede resten af familien: Det her bliver ikke godt for Margaret,” har han fortalt ifølge mediet Express.

Efter gevinsten købte hun biler, ejendomme og donerede millioner væk – både til familie, venner og lokale velgørende formål.

Men hun trak sig også fra familien og blev hurtigt isoleret.

To år efter gevinsten blev hun dømt for vold mod en taxachauffør og fik samfundstjeneste.

Hun havde drukket store mængder vodka.

I et interview sagde hun:

"Jeg fortryder, at jeg vandt i lotto. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg var et lykkeligt menneske før. Jeg er et menneske, og alt det her har kun ødelagt mit liv."

Margaret døde pludseligt i 2021 af naturlige årsager.

Hun efterlod sig en historie, der stadig vækker debat: Hvor meget lykke kan penge egentlig købe?

Anbefalet til dig