Selvkørende - eller autonome - biler er en hurtig del af debatten om fremtidens mobilitet og et emne, der jævnligt bliver bragt op, når teknologigiganter skal pege på næste store gennembrud.
Men trods imponerende fremskridt er vejen til fuld autonomi stadig er lang.
Sådan lyder vurderingen fra Andreas True, der er CIO hos FTZ, der er Danmarks største leverandør af reservedele og værkstedsløsninger.
"Vi ser løbende spændende gennembrud og massive investeringer i teknologien. Men vi må også erkende, at de fleste selvkørende biler, der kører i dag, primært fungerer som avancerede forsøg - ikke som modne, kommercielle produkter," siger han.
Teknologi med potentiale - og tydelige begrænsninger
Udviklingen af selvkørende biler handler ikke kun om komfort og sikkerhed.
Den rummer også potentielle forretningsmodeller som mobility-as-a-service (MAAS), hvor biler kan dele og udnytte langt mere effektivt - og måske med tiden erstatte behovet for private eje.
Men spørgsmålet er, om det nogensinde bliver økonomisk og praktisk attraktivt for brugerne.
"Den gennemsnitlige bil i Danmark bruges kun omkring 5 pct. af tiden. Hvis vi med autonome teknologier kan skabe mere fleksible, dele løsninger, er det teoretisk muligt at nedbringe det samlede antal biler. Men det kræver både tillid, teknologi, lovgivning og ændrede vaner - og der er slet ikke endnu," vurderer Andreas True.
Førerassistenter er dagligdags - men ægte autonomi er sjælden
Mange biler i dag har førerassistentsystemer som adaptiv fartpilot, vognbaneassistent og automatisk nødbremsning.
De giver komfort og sikkerhed - men de flytter ikke det grundlæggende ansvar væk fra føreren. Kun få biler på markedet er certificeret til niveau 3 på SAE's skala over selvkørende teknologi.
"Systemerne kan aflaste, men de kan ikke overtage det menneskelige instinkt. Hvis en bold triller ud på vejen, vil en erfaren bilist straks tænke, at der kan være et barn bag. Sådan fungerer vores hjerner - og sådan fungerer maskinlæring altså ikke endnu," siger Andreas True.
Lovgivning, data og virkelighed spænder ben
En stor del af udfordringen handler om, at teknologien ikke kan forudsige alt.
Vejarbejde, dårlig skiltning, usædvanlige vejrforhold og lokale trafikmønstre kan hurtigt gøre det svært for en selvkørende bil at navigere korrekt.
Yderligere forskelligreguleringen mellem lande og regioner, hvilket gør det komplekst at udvikle én løsning, der kan anvendes globalt.
Samtidig kræver udviklingen ekstremt store datamængder og testkapacitet - både fysisk og virtuel - og stille enorme krav til både software og hardware. En moderne bil indeholder i dag flere linjer kode end et passagerfly.
Fremtiden er autonom - men ikke i morgen
Ifølge FTZ er det sandsynligt, at vi i de kommende år vil se mere avanceret autonomi i specifikke, kontrollerede miljøer - fx på motorveje eller i byzoner med god infrastruktur.
Men den fuldt selvkørende bil, der frit kan bevæge sig overalt uden menneskelig indgriben, er stadig en vision.
"Der er ingen tvivl om, at teknologien rykker hurtigt - men også, at vi skal være realistiske omkring, hvor vi er. Selvkørende biler er fascinerende, men det er stadig teknologier under udvikling, ikke løsninger til hverdagen. Der er fortsat en lang række barrierer, både tekniske, økonomiske og kulturelle, der skal overvindes, før bilen uden rat og pedaler bliver en del af vores hverdag," siger Andreas Tru.
