I starten af en TikTok-video, der blev delt på kontoen @tails_allyandbeau, så familiens 12-årige golden retriever, Ally, ud til at være en anelse trist
Hun sad i sin seng uden at vise den store energi - noget, der ofte ses hos ældre hunde, hvorfor det ikke er et særtilfælde for Ally. Familien håbede på at ændre hendes tilstand og besluttede derfor at byde en ny hvalp, Beau, velkommen til deres familie.
Deres håb blev straks indfriet, så snart Beau ankom. Allys energi ændrede sig fuldstændig, og i anden del af videoen ses hun lege i haven med Beau.
De to nye bedste venner løb rundt på græsset i haven. Selvom Beau løb rundt om hende, gjorde hun sit bedste for at følge med. Hun hoppede gennem haven med et smil på læben. Teksten i videoen kaldte det for den 'største glæde', Ally havde følt i lang tid.
Inden for tre dage havde videoen fået mere end 556.600 visninger og 82.100 likes, hvorfor man roligt kan sige, at den gik viralt på det sociale medie. I kommentarsporet gav folk udtryk for, at de ikke kunne komme sig over hundens fornyede ungdommelige udstråling.
"Jeg elsker det her! Den 12-årige har fået ny energi og livslyst," skrev en bruger blandt andet i sin kommentar til videoen.
"Han er også en hvalp - bare i en gammel krop," lød det fra en anden, hvortil ejeren svarede: "De vil altid være vores hvalpe."
"Jeg sværger på, at det forlænger deres liv - jeg fik tre ekstra år med min gyldne engel," skrev en tredje bruger.
Fordele ved hvalpe for ældre hunde
Ligesom Ally oplever mange hundeejere, at deres ældre hunde får fornyet energi, når der kommer en hvalp ind i familien. Men det er ikke den eneste fordel. En artikel fra Dogster nævner flere gode grunde til at have to hunde i hjemmet.
Ældre hunde får ofte ny livsglæde takket være hvalpens uendelige energi. Den øgede bevægelse hjælper med at reducere risikoen for fedme og sygdomme. De får også glæde af selskabet, da hvalpen holder dem beskæftigede. Det kan mindske risikoen for separationsangst.
Både de ældre hunde og hvalpene får mental stimulering. Fordelene ved at tilføje en hvalp til familien kan give både et længere liv og højere livskvalitet, hvorfor der ikke skal herske tvivl om, at der er mange fordele ved at forkæle både dig selv og din ældre hund med en hvalp.
Hvalpe har også gavn af det. De ældre hunde fungerer som en form for læremester og viser hvalpen, hvordan tingene fungerer i hjemmet. Det kan gøre træningen både hurtigere og lettere for dig som ejer.