Opvaskemiddel er en ægte hverdagshelt.
Den fjerner fedt, snavs og madrester uden problemer, men selv helte har deres begrænsninger. Det gælder også for opvaskemiddel, som faktisk har ret mange af slagsen.
Sådan skriver mediet Herkkusuut, som nu kaster lys over, hvor du i hvert fald IKKE skal bruge det.
1. Bland ikke med blegemiddel
Det virker måske som en god idé at blande opvaskemiddel med lidt blegemiddel for ekstra power, men det skal du altså holde dig fra.
Visse kemiske kombinationer kan udvikle giftige dampe, medmindre du er kemiker - så bland aldrig rengøringsmidler.
2. Støbejernspanden
Hvis du elsker din støbejernspande, så hold opvaskemidlet langt væk.
Den bedste rengøring foregår med groft salt og lidt olie. Opvaskemidlet fjerner den opbyggede smag og beskyttelse, og det er der ingen, der ønsker, skriver mediet.
3. Mokkakanden
En god mokkakande får med tiden en patina af kafferester, som faktisk forbedrer smagen.
Såfremt du vælger at bruge opvaskemiddel, vasker du charmen væk. Eksperterne påpeger, at noget så simpelt som vand er det bedste, du kan bruge.
4. Opvaskemaskinen
Vi har alle været dér.
Der er ikke flere opvasketabs, og opvaskemidlet er lige ved hånden. Det er fristende, men også dumt.
Skummet kan eksplodere ud af maskinen, og du ender med en sæbefest i hele køkkenet, hvis du ikke passer på.
5. Vaskemaskinen
Tanken om at bruge opvaskemiddel til at fjerne en plet i vaskemaskinen kan virke smart, men det er det ikke.
Maskinen er ikke bygget til den type skum, og du risikerer dyre reparationer.
Derudover er materialer som silke og læder ekstra sarte, hvorfor du skal holde opvaskemidlet langt væk.
6. Bilvask
Det kan være fristende at gribe ud efter den første form for sæbe, du kan finde, når bilen skal rengøres. Her bør du dog se andre veje en i retning af opvaskemidlet.
Det er nemlig så hårdt, at det kan fjerne bilens beskyttende vokslag.
Brug hellere et vaskemiddel lavet til formålet, så du ikke inviterer rusten indenfor.
7. Dit ansigt
Hvis det er for stærkt til bilen, så er det heller ikke noget for din hud. Særligt ansigtet.
Der er en grund til, at opvaskere bruger gummihandsker, så lad venligst være med at vaske dit ansigt i opvaskemiddel.