Resultaterne understreger også stamcellernes og signalproteiners afgørende rolle i aktivering og regenerering af hårsække.
Undersøgelsen, som er offentliggjort i Stem Cell Research & Therapy, giver nyt håb til personer med androgenetisk alopeci - den mest almindelige form for hårtab - og viser, at tilstanden muligvis ikke er permanent.
Ved at identificere den biologiske signalfejl, der får hårsække til at blive inaktive, mener forskerne nu, at de kan vække de sovende hårsække til live igen.
Dette gennembrud kan bane vejen for mere præcise behandlinger, hvor avanceret bioteknologi kombineres med individuelle plejeplaner tilpasset den enkeltes genetiske og hormonelle profil. Det kan føre til personlige, medicin- og operationsfri metoder til hårvækst inden for få år.
De fleste nuværende behandlinger mod hårtab bremser blot udviklingen eller skjuler skaldethed. Men denne nye undersøgelse fokuserer på de biologiske signaler, som igangsætter eller stopper hårvækst.
Forskerne har opdaget, at androgenetisk alopeci - tidligere anset som uoprettelig - primært skyldes svigt i den interne kommunikation mellem centrale molekylære systemer.
Når disse signaler svigter, dør hårsækkene ikke, men går i dvale. Forskerholdets opdagelse viser, at denne proces muligvis kan vendes, hvilket kan ændre fokus fra kosmetisk dækning til reel regenerering. Undersøgelsen identificerer fem store molekylære systemer, der styrer hårvækst og cyklus.
Hos personer med mønsterbetinget hårtab ophører kommunikationen mellem disse systemer, hvilket forstyrrer den normale vækstcyklus og sender hårsækkene i en langvarig 'sovefase', hvor de ikke længere producerer synligt hår.
Ved at genoprette kommunikationen mellem disse systemer mener forskerne, at det er muligt at genaktivere hårvæksten. For at modvirke disse svigt foreslår forskerne flere metoder:
Styrkelse af de gavnlige vækstsignaler, der ikke længere udsendes
Blokering af hæmmende signaler, der undertrykker hårsæksaktivitet
Anvendelse af genterapi til at rette genetiske fejl
Brug af stamcellebehandlinger til at regenerere eller styrke hårsækkens struktur
Laboratorietests på dyr har allerede vist lovende resultater, og forsøg på mennesker kan begynde inden for de næste to år. Forskerne genfortolker hårtab som en reversibel biologisk tilstand snarere end permanent skade, hvilket kan ændre måden, dermatologer og kirurger behandler tilstanden på.
I fremtiden kan behandlinger tilpasses individets genetiske og molekylære profil. Læger kan analysere patientens DNA og biomarkører for at fastslå den præcise årsag til hårtabet og matche det med målrettet behandling. Det skriver Times of India.
Nye forbindelser som valproinsyre og CHIR99021 har vist stor effekt på centrale hårvækstveje og adresserer både hormonelle og genetiske årsager til hårtab.
Disse små molekyler er designet til præcist at aktivere gavnlige signaler og hæmme skadelige, hvilket gør behandlingerne sikrere, mere effektive og mere langvarige end mange nuværende løsninger.
Desuden kan genterapi som CRISPR muligvis tilbyde en permanent løsning på arveligt hårtab ved at rette de genetiske årsager i stedet for blot symptomerne.
I mere fremskredne tilfælde kan en kombination af stamcelleterapi og avanceret vævsteknologi muliggøre skabelse af helt nye, fuldt fungerende hårsække - og dermed revolutionere fremtidens hårtabsløsninger.
