Et mærkeligt ord på madpakken betyder ikke nødvendigvis, at det er giftigt.
Mange ser et navn som cholecalciferol og lægger varen tilbage, men det er i virkeligheden bare D-vitamin.
Langt de fleste tilsætningsstoffer er testet, godkendt og fuldstændigt uskadelige – og nogle gange direkte nødvendige.
Alligevel spreder myten om, at ukendte ingredienser automatisk er farlige, sig stadig. Det bekymrer ernæringseksperter, fortæller Eating Well.
Det handler om frygt, ikke fakta. "Forestillingen om, at noget er usundt, blot fordi det er svært at sige, er vildledende," siger ernæringsekspert Samantha DeVito. Og vitamin B2? Det kaldes riboflavin. Lyder farligt – men hjælper med energiproduktion og sund hud.
De lange navne stammer fra kemisk navngivning, ikke onde hensigter. Og selv om "naturlig" lyder betryggende, er det ingen garanti. Arsenik og cyanid er 100% naturligt. Det vigtige er ikke navnet – men formålet.
Citronsyre holder maden frisk. Xanthan giver cremet konsistens. Mælkesyre regulerer pH. Farligt? Nej. Smart? Ja.
Er der grund til at være kritisk? Selvfølgelig. Ikke alt er gavnligt i store mængder.
Men det giver mere mening at kigge på næringsindhold end stavemåde. For meget sukker, salt og mættet fedt er stadig problemet – ikke tocopherol.
Diætist Kacie Barnes opsummerer det klart: "Jeg vil hellere have, at du kigger på næringspanelet og ser, om produktet indeholder protein, fibre, vitaminer eller mineraler."
Så næste gang blikket falder på et ukendt navn, så tænk: Er det virkelig farligt – eller bare svært at sige?
