Danske Bank deler stor nyhed: Lancerer nyt samarbejde

Af: Mie M.B

|

02/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Økonomi fylder en del i det nye samarbejde

Lige nu læser andre også

Danske Bank og magasinet Vores Børn har sat fokus på et emne, der fylder mere og mere i danske familier: børns digitale liv og gaming. Med podcast-serien Gamechanger – for forældre vil de give forældre en ny forståelse for, hvad der egentlig sker, når børn spiller computerspil og færdes online. Det fortæller de i en pressemeddelelse.

Chefredaktør for Vores Børn, Christina B. Kjeldsen, er vært for serien, som består af otte afsnit. Hun har talt med alt fra hjerneforskere og spilanmeldere til Danmarks største Twitch-streamer og Danske Banks børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen.

Sammen undersøger de, hvad gaming betyder for børn i dag – både de gode sider som fællesskab, leg og kreativitet, men også de mørke sider med pengespil, præmier og køb, der hurtigt kan få konsekvenser.

Anne Juel Jørgensen understreger, at økonomi er en vigtig del af snakken om gaming. "Gode pengevaner starter tidligt – og i dag starter de ofte bag en skærm. For børn og unge er gaming ikke bare leg – det er et af deres første møder med komplekse forbrugsmekanismer og forretningsmodeller, der er designet til at få dem til at bruge penge," siger hun.

Podcasten er en del af en større kampagne, som også inkluderer artikler, videoer og digitale guides på tværs af Vores Børn, Danske Bank og Center for Digital Pædagogiks platforme.

Formålet med Gamechanger – for forældre er at give forældre konkrete redskaber til at forstå og tale med deres børn om gaming – uden at samtalen kun handler om skærmtid.

Anbefalet til dig