DMI melder ud: Søndag er en unik mulighed for at gøre det

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Weekendens vejr skal nydes fuldt ud.

Lige nu læser andre også

I weekenden afholdes flere store udendørsevents i København og omegn.

De mange deltagere kan både lørdag og søndag nyde godt af tørvejr, sol og typisk op mellem 20 og 23 grader.

Vinden bliver svag til jævn omkring nordvest, men i perioder kan den friske lidt op, så deltagerne i lørdagens Pride Parade og søndagens deltagere i Ironman Copenhagen og Frederiksberg Criterium kan nyde godt af en svalende vind.

Sådan skriver DMI.

Weekendvejret i resten af landet

Ikke kun i København byder weekenden på tørvejr og sol. Faktisk kan det meste af landet se frem til en weekend med sol og tørvejr.

Lørdag byder på temperaturer mellem 16 og 23 grader og en del sol de fleste steder, men på Bornholm og i den vestlige og sydvestlige del af Jylland kan det i perioder være mere skyet.

Vinden kommer fra det nordvestlige hjørne, og ved kysterne vil man en del steder få op mellem frisk og hård vind - til glæde for surfere og drageflyvere, mens badegæsterne ved Vestkysten måske vil synes, at havet viser lidt for meget tænder.

Søndag bliver en dag med sol og kun få skyer.

Temperaturen når de fleste steder op mellem 18 og 24 grader, og vinden er aftaget noget, så man ved kysterne kun får op til frisk vind mellem vest og nord.

Altså bliver søndagen weekendens pæneste dag, og har man mod på en dukkert, er det en god mulighed.

Anbefalet til dig