Mand ville veksle 1000-kronesedler i SuperBrugsen - men så tog sagen en uventet drejning

03/02/2024

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
En kunde blandede sig, da han trak de mange penge op af lommen.

Mest læste i dag

En almindelig dag i SuperBrugsen i Nørresundby tog en yderst uventet drejning, da en kunde greb ind, fordi en mand trak et bundt 1000-kronesedler op af lommen for at betale.

Det skriver Nordjyske.

Da kunden, Lene Christiansen, stod i kø, bemærkede hun, hvordan en mand ved kassen trak et stort bundt 1000-kronesedler op af lommen for at få dem vekslet, og her hun blandede sig med det samme.

“Nej. Du skal sige ‘nej’”, sagde Lene Christiansen, som henvendte sig kassedamen 

Manden med det store bundt pengesedler, som var ude på at snyde kassedamen, var ikke alene. 

Sammen med to ledsagere, en kvinde og en anden mand, havde de tidligere forvirret den unge kvinde bag kassen ved at lægge en masse indkøbsposer op på båndet, som de senere ikke ville købe alligevel. 

Trioen havde oprindeligt til hensigt at købe en pose kaffe og fem pakker cigaretter. 

Men da det kom til betaling, blev deres betalingskort afvist, og pludselig ønskede de ikke længere cigaretterne. 

Og det var her, at det gik op for Lene Christiansen, at de forsøgte sig med et tricktyveri, hvorfor hun handlede hurtigt.

Efter hendes indgreb skyndte trioen sig at forlade butikken, uden at de fik mulighed for at veksle deres store pengesedler. 

“Jeg er selv opmærksom på denne type kriminalitet, da en person i min familie har været igennem noget lignende. Jeg følte, at jeg var nødt til at gribe ind. Jeg tænkte ikke engang over det; jeg ville blot forhindre det”, fortæller Lene Christiansen.

Butikschef Kevin Jørgensen fra SuperBrugsen i Nørresundby bekræftede, at de tre personer havde besøgt butikken tidligere på dagen. 

Selvom butikken normalt ikke er plaget af tricktyverier, har de sikret sig overvågningsbilleder af de involverede personer.

Nordjyllands Politi har endnu ikke udtalt sig om episoden, men de opfordrer generelt borgere og butikker til at anmelde mistænkelige forhold. 

Anbefalet til dig