Konfirmationstiden er lig med store fester, højtidelige taler og ofte også store pengebeløb.
I gennemsnit modtager konfirmander hele 18.500 kroner, og det åbner for en oplagt mulighed for at tage hul på voksenlivet med økonomisk omtanke.
Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann fra Sydbank bør unge allerede inden pengene brænder i lommerne gøre sig klart, hvad de egentlig vil bruge dem på.
"De skal finde ud af, hvordan de vil bruge pengene, før de begynder at bruge af dem. Det er især vigtigt, hvis de ikke har fået eller ønsket sig pengene med med henblik på at købe noget forudbestemt," siger hun til B.T.
En oplagt løsning kan være at parkere beløbet i en børneopsparing.
Den er skattefri under bindingsperioden og kan oprettes indtil barnet fylder 14 år. Da der maksimalt kan indbetales 6.000 kroner årligt, må man tænke videre, hvis man har fået mere end det.
Her nævner Ann Lehmann aktiesparekontoen som en moderne løsning. Den gør det muligt for unge at investere med lav beskatning og nem adgang til værdipapirer.
"Det foregår sådan, at man opretter en konto, sætter penge ind på den, og derefter oprettes der et depot, så man kan købe værdipapirer. Fordelen er, at beskatningen er lav, hvis man får et afkast på aktierne," udtaler hun.
Vil man gå endnu mere investeringsvejen, kan man også handle aktier uden for aktiesparekontoen. Her skal man dog være opmærksom på, at gevinsten først beskattes ved salg.
Afslutningsvist advarer eksperten mod fristelsen til at søge råd på sociale medier.
For bag kulisserne lurer svindlere, der lokker med hurtige afkast og kendte ansigter, men efterlader unge uden både penge og tillid.
Økonomisk snusfornuft ved konfirmationen kan altså være mere værd end gaven selv.
