Sussi har fået ny kæreste: Nu taler hun ud om, hvad Leo ville tænke

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix
Nu har Sussi sat ord på, hvad hun tror, Leo ville tænke om det forhold, hun lige et kommet i.

Mest læste i dag

Det er ikke længe siden, at det kom frem, at den evigt populære Sussi, som tidligere på året mistede sin mand Leo, har fundet sig en nu kæreste.

Den 18. februar var datoen, hvor Leo gik bort efter længere tids sygdom.

Omtrent en halvt år efter så det dagens lys, at den 67-årige entertainer-enke har fundet en ny og yngre fyr, der gør hende glad - og nu har hun delt ærlige ord omkring, hvad Leo ville tænke om hele situationen.

I et interview med HER&NU starter hun med at slå fast, at de to herrer ikke minder om hinanden på nogen måde.

Derudover understreger hun, at det nye forhold er noget helt andet end de 52 år, som hun fik sammen med Leo. 

Her mener hun blandt andet, at hende og Leo konstant skulle være sammen, og denne trang har hun ikke længere i det nye forhold. 

Derudover lægger hun fokus på, at de sidste år med Leo var svære at komme igennem og tog hårdt på hende:

"Det var ret hårdt i de sidste år med Leo, han krævede virkelig meget arbejde, og så har jeg det sådan, at det gider jeg aldrig igen. Nu vil jeg kun være god ved mig selv. Nu er det mig, der skal passes", fortæller hun. 

På grund af den hårde tid nåede ægteparret heller ikke at få snakket om, at Sussi formentlig ville forelske sig i en anden, den dag han var væk. 

På trods af dette er hun ikke et sekund i tvivl om, at hun og det nye forhold har Leos velsignelse:

"Jeg er stensikker på, han har det på den måde. Jeg har den idé, at det er Leo, der har en finger med i spillet. Jeg tror jo på et liv efter døden", forklarer Sussi.

Anbefalet til dig