Tilliden på Samsø er brudt: Nu får det trist konsekvens

Af: Mie M.B

|

30/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vi har generelt høj tillid til hinanden i Danmark

Lige nu læser andre også

Camilla Ryge nåede knap at lægge 50 kroner i byttepenge i sin honningbod på Samsø, før pengene var væk. På gården i Sildeballe, hvor både honning, garn og økologisk kød sælges fra vejbod og butik, har tyverierne fået konsekvenser. Camilla har sat hængelås på døren til butikken, når der ikke er nogen hjemme.

“Vi oplever svind af både honning og byttepenge, så i år ville vi kun lægge en halvtredser frem, fordi vi ikke orkede, at de blev taget. Men de blev dælensprøjteme taget med det samme. Det er godt nok deprimerende,” siger hun.

Hun kalder sig både håndkirurg og bondekone og er frustreret over at skulle beskytte sine varer sådan. “Jeg synes, det er skideirriterende, at vi er kommet dertil.”

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen kalder vejboder et symbol på den danske tillidskultur.

Han advarer om, at tyverierne kan underminere tilliden, fordi vejboder bygger på idéen om, at kunderne selv lægger pengene. “Det er da et problem. For vejboder er et godt eksempel på social tillid, hvor vi stoler på folk, vi ikke har mødt før.”

Også grøntsagsavler René Malarik oplevede svind på næsten 20 procent og overvejede at lukke sin bod. Efter et opslag på Facebook er svindet faldet til cirka 10 procent. “Vær venlig ikke at lave fejl,” siger han.

Ifølge teolog og seniorforsker Sasja Stopa fra Aarhus Universitet er reaktionerne på tyverierne også et udtryk for en nostalgisk længsel. “Vi lever i dag i et samfund, som er mere individualiseret og mindre fællesskabsbåret end tidligere. Det kan bidrage til mindsket tillid.”

Camilla Ryge indrømmer, at tilliden har lidt et knæk. “Noget af min grundtillid er nok alligevel brudt. Men ikke til samfundet, nok mere til mennesker, der går i gårdbutikker.”

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig