At holde sit blodsukker stabilt har mange fordele - fra energiniveau i hverdagen til forebyggelse af fremtidige helbredsproblemer. Det gælder også for personer uden diabetes.
Hvad er ikke-diabetisk hyperglykæmi?
Hyperglykæmi betyder, at blodsukkeret er højere end normalt. Selvom det ofte forbindes med diabetes, kan det også ramme personer uden diagnosen. For raske personer bør det ligge mellem 70–100 mg/dL. Er det højere end 100 mg/dL (5,6 mmol/L), kan det være tegn på insulinresistens.
Man bør også holde øje med, hvor meget blodsukkeret stiger efter et måltid (postprandial glukose). Ideelt set bør stigningen være under 30 mg/dL (1,7 mmol/L), og to timer efter et måltid bør blodsukkeret være under 140 mg/dL (7,8 mmol/L).
Store udsving i blodsukkeret kan øge risikoen for hjertekarsygdomme - selv hos raske personer. Symptomer på højt blodsukker hos ikke-diabetikere omfatter blandt andet følgende:
Øget tørst eller sult
Hyppig vandladning
Hovedpine
Træthed
Sløret syn
Symptomerne kan være svage eller tage lang tid om at udvikle sig, så regelmæssige sundhedstjek er vigtige.
7 almindelige årsager til forhøjet blodsukker hos ikke-diabetikere:
Ifølge eksperterne fra Oura er nedenstående de mest almindelige årsager til forhøjet blodsukker:
Usund kost: Forarbejdede fødevarer, sodavand og raffinerede kulhydrater kan give store blodsukkerstigninger. Spis i stedet uforarbejdede fødevarer med grøntsager og frugt.
Dehydrering: For lidt væske i kroppen gør blodet mere koncentreret med sukker. Andre årsager til væskemangel kan være sved, diarré, høj alder eller lavt kulhydratindtag. Spis vandrige fødevarer som agurk og vandmelon.
Måltidstidspunkt: Insulinfølsomhed ændrer sig i løbet af dagen og er lavere om aftenen. Det er bedst at fordele kulhydrater jævnt og undgå store måltider sent.
Genetik: Har du metaboliske problemer i familien, kan du være i risiko - men livsstil og kost spiller en stor rolle for forebyggelse.
PCOS: Kvinder med polycystisk ovariesyndrom har ofte insulinresistens, hvilket kan føre til forhøjet blodsukker.
Motion: Motion forbedrer insulinfølsomhed, men kan midlertidigt hæve blodsukkeret - især ved hård træning som HIIT. Dette er normalt og forbigående.
Sygdom: Ved sygdom producerer kroppen cytokiner, der midlertidigt kan give insulinresistens og dermed højere blodsukker. Når du bliver rask igen, falder niveauet.
Sådan stabiliseres blodsukkeret
Selv uden diabetes er det vigtigt at reagere på højt blodsukker. Spis nærende mad, drik godt med vand, få nok søvn, dyrk mere motion og tag hånd om stress. Disse tiltag hjælper med at forbedre insulinfølsomheden og stabilisere blodsukkeret.
