Eksplosiv stigning: Alkohol sender flere mænd i graven

Af: Mie M.B

|

26/05/2025

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nyt studie viser sammenhæng mellem alkoholforbrug og mænd der rammes af kræft

Lige nu læser andre også

Kræften rammer hårdt, og den rammer skævt. Mænd over 55 år betaler prisen, når alkoholens kræftfremkaldende effekt slår igennem, og det sker i et alarmerende tempo. Et nyt studie viser, at antallet af alkoholrelaterede kræftdødsfald i USA er næsten fordoblet på 30 år – og det er mændene, der ligger forrest i statistikkerne. Det fortæller New York Post.

Fra 1990 til 2021 steg antallet af kræftdødsfald forårsaget af alkohol fra 12.000 til over 23.000 om året. Det er en stigning, der bør få alarmklokkerne til at ringe. Især fordi forskerne bag studiet, som præsenteres på American Society of Clinical Oncology’s årsmøde i Chicago, peger på en skræmmende forskel mellem mænd og kvinder: Mænds dødsfald steg med 56 %, mens kvindernes steg med 8 %.

"Det var ikke overraskende, at tallene var højere for mænd, men det var virkelig overraskende, hvor meget højere det var sammenlignet med kvinder," siger Dr. Chinmay Jani, ledende forsker på University of Miami’s Sylvester Comprehensive Cancer Center, til NBC News.

Forklaringen kan være, at mænd starter tidligere med at drikke, og at den kræftfremkaldende effekt hober sig op over tid. Alkohol er nemlig ikke bare lidt farligt – det er klassificeret som et gruppe 1-kræftfremkaldende stof, der øger risikoen for kræft i blandt andet mund, svælg, lever og tarm.

Selvom et enkelt glas vin til maden stadig ses som uskyldigt, viser forskningen noget andet. Over 5 % af alle kræfttilfælde skyldes alkohol – men over halvdelen af amerikanerne aner det ikke.

Der er brug for handling nu, siger forskere. Sundhedsmyndighederne opfordrer til tydeligere advarsler på flaskerne og langt mere oplysning om alkoholens kræftrisiko.

Anbefalet til dig