Marina Gudov ville have et frisk pust inden sommer, men i stedet for at eksperimentere på egen hånd, valgte hun at lade ChatGPT styre hele forvandlingen. Fra makeup til hårfarve og garderobe – AI’en tog over. Og resultatet? En TikTok-sensation, der har fået tusindvis til at måbe. Det skriver Dailymail.
Det hele startede, da Marina uploadede et makeupløst selfie til ChatGPT. AI’en analyserede hendes billede og konkluderede, at hun havde en kølig hudtone med en let rosa undertone. Rådet var klart: Skift varme farver som sennep og gyldenbrun ud med bløde, kølige nuancer i blå, lilla og grå.
Marina havde været blond i årevis, men ChatGPT mente, at hendes naturlige brune hår ville klæde hende bedre. Hun tog chancen, bookede en frisørtid og gik fra lys til mørk. “Det her passer meget bedre til mit ansigt,” sagde Marina bagefter.
Makeupkittet fik også en overhaling. ChatGPT skrottede hendes varme bronzere og foreslog i stedet en kold contourstick, en ny læbestift i kølig nuance og øjenskygger i dæmpede farver. Marina fulgte AI’ens detaljerede makeup-guide, og til sidst tog hun også turen gennem klædeskabet. Rådet lød på tøj i kølige toner, der fremhæver hendes grønne øjne.
Efter forvandlingen var Marina ellevild: “Jeg føler virkelig, at mine træk popper frem nu.” Hendes følgere på TikTok var enige: “ChatGPT ændrede hele dit liv,” skrev en.