Det velkendte smertestillende middel ibuprofen, der i daglig tale primært forbindes med lindring af hovedpine og muskelømhed, kan også spille en uventet rolle i kroppens regulering af sukkerstofskiftet.
Det viser en ny undersøgelse fra Rutgers University i USA, som nu kaster nyt lys over lægemidlets mulige metaboliske påvirkninger.
Forskere har i laboratorieforsøg og menneskeforsøg påvist, at ibuprofen og det beslægtede stof naproxen kan hæmme sødme-receptorerne TAS1R2 og TAS1R3. Det skriver mediet FR.
Disse receptorer findes ikke kun i munden, hvor de registrerer sød smag, men også i tarmen og andre væv, hvor de har betydning for glukosemetabolismen.
I forsøget, som er publiceret i British Journal of Pharmacology, fik deltagerne en opløsning med ibuprofen til mundskyl. Resultatet var en markant nedsat evne til at smage sødme.
Supplerende laboratorieforsøg viste, at stoffet dæmper cellers reaktion på både naturlige og kunstige sødestoffer – i koncentrationer svarende til dem, man har i blodet efter en almindelig dosis ibuprofen (ca. 20-30 kr. pr. pakke i danske apoteker).
Opdagelsen giver muligvis en forklaring på tidligere studier, som har antydet, at langvarig brug af ibuprofen kan mindske risikoen for sygdomme som type 2-diabetes, Alzheimers og tyktarmskræft.
Men forskerne bag advarer mod forhastede konklusioner. Selvom resultaterne er lovende, anbefales det ikke at bruge ibuprofen til at regulere blodsukker uden lægeligt tilsyn.
Længerevarende brug kan give alvorlige bivirkninger som maveproblemer og forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Der er brug for flere kliniske studier, før ibuprofen kan betragtes som et middel i forebyggelse af metaboliske lidelser.
Undersøgelsen åbner dog for spændende nye veje i forståelsen af, hvordan almindelige lægemidler kan påvirke mere end blot deres primære mål.
