Disse brugte biler er umulige at videresælge: Mekanikere vil ikke tage imod dem

Biler
Foto: odecam / Shutterstock.com
Motoren er mildest talt ikke noget at råbe hurra for.

Lige nu læser andre også

Det startede som en vaskeægte succeshistorie for Peugeot 208, Citroën C3 og Opel Corsa.

De tre modeller blev revet væk fra forhandlerne, og derudover blev de rost for deres brændstoføkonomi og moderne teknologi.

I dag ser billedet dog markant anderledes ud. Ejere af modeller fra 2014-2020 har nemlig svært ved at finde købere, der vil betale en fair pris.

Men hvorfor?

Undgå dyre fartbøder med en pålidelig fartalarm til bilen – kør smartere og mere sikkert

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

Saphe Drive Pro
149,00 DKK
Til butik
Saphe Drive Pro Starter Pack inkl. 12 mdr. abonnement
479,00 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner

Ifølge mediet Linternaute ligger problemet i PureTech-motoren, som med tiden har fået et ry for at være upålidelig.

Det skyldes primært en konstruktionsfejl, som gør, at tandremmen slides hurtigere end forventet på grund af kontakt med motorolien. I værste fald kan det resultere i alvorlige motorfejl og dyre reparationer.

Forhandlere afviser eller byder lavt

Det dårlige ry har gjort bilforhandlere mere skeptiske over for biler med PureTech-motor.

"Vi tager ikke noget PureTech tilbage, medmindre det stadig er under garanti," fortæller Yoni Dayan fra Simplicicar.

De forhandlere, der accepterer bilerne, byder lavt for at kompensere for den potentielle risici.

Analyser viser da også, at modellernes gensalgsværdier ikke ligefrem er noget at råbe hurra for.

En Peugeot 208 fra 2015 med 82 hk er i dag faldet med 61 procent, hvis man sammenligner den med nyprisen. Det er markant mere end en tilsvarende Volkswagen Polo, der er faldet med 48 procent.

En Citroën C3 fra samme år har mistet hele 65 procent af sin værdi.

Har udvidet garantiperioden

For at genoprette forbrugernes tillid har Stellantis, som er koncernen bag de berørte modeller, iværksat en række tiltag.

Garantiperioden er blevet udvidet til 8 år eller 160.000 km, og der er indført skrotningsbonusser for ejere, der vælger at opgradere til en nyere model.

Om tiltagene kan sørge for, at modellerne vinder deres egentlig værdi tilbage, vil kun tiden vise. Risikoen for at motoren pludselig takker af, vil altid være der.

Anbefalet til dig