Sommermorgenens fuglesang får altid skuldrene til at sænke sig.
Men bag idyllen gemmer sig en benhård kamp om mad, især for spurve, solsorte og rødhalse, der i juli knokler for at mætte deres sultne unger. Det fortæller The Mirror.
Æbler og pærer bliver livliner
Organisationen RSPB opfordrer til, at æbler og pærer skæres i skiver og lægges ud på plænen eller fuglebordet. "Du kan lægge rester som tørret frugt eller frugter som æbler og pærer ud. Brug dog ikke mugne eller salte rester, og undgå tørret frugt, hvis du har hund, da rosiner kan være giftige."
Netop nu er ungerne sultne som aldrig før, og eksperter fra CJ Wildlife understreger, at forældrefuglene har brug for ekstra energi i sommermånederne. At hjælpe dem er ikke kun hyggeligt men afgørende for fuglelivet.
Giv fuglene frisk vand med et dekorativt og rengøringsvenligt fuglebad
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Myten om vinterfodring punkteres
Mange tror, at fugle kun behøver foder om vinteren.
Men ifølge CJ Wildlife giver fodring om sommeren forældrefuglene mulighed for at samle energi nok til ungerne, mens de små lærer selv at finde mad.
Veludstyrede foderpladser kan derfor være forskellen på liv og død for mange unger i denne tid.
Placering og hygiejne er alfa og omega
Solsorte, spurve og duer foretrækker maden på jorden fremfor i hængende foderhuse.
Dog er det vigtigt at lægge frugten på åbne områder væk fra buske, hvor katte kan ligge på lur. Fuglene kommer ikke frem, hvis de føler sig truet.
RSPB understreger også, at foderbrætter skal rengøres grundigt med mildt desinfektionsmiddel ugentligt, og krummer bør børstes væk dagligt, for at forhindre sygdomme blandt havens små bevingede gæster.