Derfor holder kaffe dig vågen - men ikke andre

Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En espresso efter aftensmaden er for nogle en perfekt afslutning på dagen, men for andre opskriften på en søvnløs nat.

Lige nu læser andre også

Det lyder underligt, ikke? Faktisk ikke. Forskellen ligger i dit DNA. Om koffein holder dig vågen, afhænger i høj grad af dine gener - altså det, du har arvet fra dine forældre og måske endda bedsteforældre.

Radboud Universitetshospital har undersøgt dette nærmere og fandt ud af, at genetiske faktorer spiller en vigtig rolle for, hvordan mennesker reagerer på koffein. Det skriver Metro.

Det er altså ikke dig, den er gal med, hvis du ikke tåler koffein særlig godt. Ifølge Radboudumc ligger forklaringen i vores DNA.

"I vores DNA findes der mange variationer - især i det protein, der nedbryder koffein. Nogle har en variant, der nedbryder koffein hurtigt, mens andre har en, der gør det langsomt," lyder det ifølge Metro.

Men for disse såkaldte 'hurtige forbrugere' af koffein er der også en ulempe ved deres genetiske fordel. Da deres krop nedbryder koffein ekstra hurtigt, forsvinder den opkvikkende virkning også hurtigere.

Det betyder, at disse personer om dagen har kortere effekt af en kop kaffe. Hvor nogle kan føle sig vågne i timevis efter en kop kaffe, oplever andre, at virkningen aftager hurtigt - og derfor drikker de måske mere kaffe for at holde energien oppe.

Store forskelle i nedbrydning

"Hos nogle mennesker er halvdelen af koffeinen ude af kroppen efter to timer, mens det hos andre kan tage op til tolv timer," siger Paul Smits, der er overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Radboudumc.

"Hvis du nedbryder koffein hurtigt, udvikler du ikke tolerance lige så hurtigt, fordi du automatisk får koffeinfrie perioder - som f.eks. om natten. Jo oftere du drikker kaffe, jo mere vænner kroppen sig til det, og det kaldes tolerance. Dermed forsvinder også koffeinens evne til at øge koncentrationen."

Mennesker, der nedbryder koffein langsomt, har længere tid koffein i blodet og vænner sig derfor mere til det.

"Omkring 10 til 20 procent nedbryder koffein meget hurtigt, men de fleste befinder sig et sted midt imellem. Hos dem tager det typisk mellem 2 og 12 timer at nedbryde halvdelen af koffeinen - og det samme gentager sig for resten," siger han.

Ifølge forskeren er koffeinomsætningen altså i høj grad genetisk bestemt.

Sådan virker koffein i kroppen

Hvis du falder i søvn efter at have drukket kop kaffe, sover du måske mindre dybt, end du tror. En undersøgelse fra Université de Montréal viser, at hjernen forbliver aktiv efter koffeinindtagelse, selvom du sover.

Ved hjælp af kunstig intelligens fandt forskerne ud af, at hjernen går i en slags 'aktiv søvntilstand'. Du sover derfor, men hjernen arbejder videre. Især unge voksne mellem 20 og 27 år er følsomme over for dette, og især under REM-søvnen. Ældre deltagere mellem 41 og 58 år oplevede færre forstyrrelser.

Det skyldes, at unge har flere adenosinreceptorer, som også er kendt som søvnkontakter. Koffein blokerer disse kontakter, hvilket holder hjernen aktiv. Med alderen reduceres antallet af disse receptorer, og dermed også virkning af koffein.

Hvordan ved du, om du tåler koffein?

Du kan i princippet finde ud af det selv, men der findes ingen bestemt test til dette formål, og din læge kan heller ikke måle det.

Forskere kan ganske vist analysere det gennem en blodprøve i laboratoriet, men ifølge forskeren fra Radboudumc ved de fleste mennesker godt selv, om de kan tåle at drikke kaffe om aftenen uden at få søvnproblemer.

Anbefalet til dig