Bombetrussel i Københavns Lufthavn: Politi er talstærkt til stede

29/07/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
En mand har truet med, at han har en bombe i sin taske.

Mest læste i dag

En mistænkelig taske er fundet i Nordens næststørste lufthavn, der har fået politiet til at afspærre et område.

Helt konkret er der tale om et område ved Terminal 2 i Københavns Lufthavn.

Det skriver Københavns Politi i et opslag på Twitter.

Politiet har fundet taskens ejermand, og han er tilbageholdt, lyder det fra Københavns Politi.

De er ved at undersøge tasken for at se, om der rent faktisk er en bombe i tasken.

Det er beskrevet, at manden var i gang med at tjekke sin bagage ind, da han pludselig fortalte, at han havde en bombe.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Esben Godiksen til Ekstra Bladet.

"Han blev spurgt ind til, hvad han havde i sin taske. Han svarede, at han havde en bombe. Det er ikke spor morsomt, og vi er nu i gang med at undersøge nærmere," oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet er ammunitionsrydningstjenesten (EOD) rykket ud med sprængsstofhunde.

Anbefalet til dig