Mareridt på festival: To 16-årige endt i kunstigt koma

Af: Mie M.B

|

06/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et dødensfarligt stof har fundet vej til dansk festival

Lige nu læser andre også

Det, der skulle have været en festlig oplevelse under åben himmel, udviklede sig pludseligt til et mareridt for to 16-årige. Midt i latter, musik og campingliv blev to unge mennesker torsdag aften hastet væk fra Skive Festival og lagt i kunstigt koma. Årsagen: fentanyl – et dødsensfarligt stof, der nu har sat hele festivalmiljøet i alarmberedskab. Det fortæller TV Midtvest.

En læge slog torsdag aften alarm efter at have tilset en 16-årig pige fra Nordjylland og en 16-årig dreng fra Sjælland. De viste begge tegn på alvorlig overdosering og blev straks indlagt. Fredag formiddag kunne de tages ud af det kunstige koma, og begge meldes uden for livsfare. Men opdagelsen har rystet både politi og arrangører.

"Det er meget alarmerende. Mig bekendt er det første gang, vi har set det her i Skive, og det tager vi selvfølgelig meget alvorligt," siger Niels Bach fra lokalpolitiet.

Fentanyl er et syntetisk opioid, op til 100 gange stærkere end morfin, og har tidligere kostet liv i både USA og Europa. Hvordan stoffet havnede blandt de unge, er endnu ikke opklaret. Politiet har indledt en efterforskning.

Festivalens ledelse blev orienteret med det samme, og hele campingområdet blev derefter gennemsøgt i løbet af natten. Et stort hold frivillige tjekkede teltene for flere berusede eller bevidstløse gæster. Ifølge formand for Skive Festival, Michael Eiskjær, blev der ikke fundet flere tilfælde. Han understreger samtidig, at festivalen har en nultolerancepolitik over for euforiserende stoffer.

Anbefalet til dig