Det starter med farverige våben og virtuelle lykkeposer.
Klik.
15 kroner.
Klik igen.
Endnu en lootbox. Før man aner det, er tusindvis af kroner forsvundet, og det hele føles som en del af spillet. For 19-årige Phillip Nielsen begyndte det hele i 10. klasse – og endte med en spilafhængighed.
"Jeg troede bare, det var en del af Counter-Strike. Da jeg åbnede kasserne, var det ikke rigtig fordi, jeg tænkte, at det var gambling," siger han i dag til Avisen Danmark.
Fænomenet kaldes skingambling og handler om at satse virtuelle genstande – såkaldte skins – i spil, der minder om roulette, blackjack eller plat eller krone. Spillerne bruger tredjepartshjemmesider, og børnene har nem adgang.
En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at næsten hver tredje dreng mellem 14 og 17 år har prøvet det. Blandt 10-13-årige er det næsten hver tiende. Og når først det begynder, kan det være svært at stoppe.
Ifølge forskningslæge Arne Møller er unge særligt sårbare. "Den forreste del af hjernen som er der, hvor vi tager beslutninger, er først færdigudviklet hos drengene ved 26-årsalderen cirka. Så det vil sige, at de er meget modtagelige i den tidligere alder."
Flere fagfolk peger på, at gambling er blevet en integreret del af ungdomskulturen – ikke mindst i frikvartererne. Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik advarer om, at man i nogle fællesskaber bliver holdt udenfor, hvis man ikke gambler.
Spillemyndigheden forsøger nu at dæmme op med forbud, blokeringer og oplysningskampagner. Forældrene opfordres til at sætte økonomiske grænser og tage samtalen i tide.
Phillip Nielsen er ikke i tvivl: "Jeg synes slet ikke, det burde være muligt at skingamble i Danmark, før man fylder 18 år."
