Over 100 mennesker stod i kø i Bilka midt om natten: Her er årsagen til det

01/10/2023

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
Ikke alle er klar over, hvorfor flere valgte at lægge turen forbi Bilka midt om natten.

Mest læste i dag

Natten til fredag var mere end 100 mennesker mødt op i Bilka i Holstebro.

Da det ikke ligefrem er noget, man ser hver dag, er der blevet stillet spørgsmål til, hvad der mon kan være så spændende, at man ligefrem stiller sig i kø i Bilka midt om natten.

Natten til fredag var Bilka-butikker i hele landet vært for et årligt ritual, der har draget unge og gamles hjerte - lanceringen af det populære computerspil EA Sports FC (tidligere kendt som FIFA). 

Den sidste torsdag i september markerer begyndelsen på et nyt spil, og det er en begivenhed, som mange ivrige gamere ser frem til. 

Det skriver Holstebro-Struer Dagbladet.

Men hvorfor tager folk ud midt om natten for at købe et spil? Prisen spiller en afgørende rolle i beslutningen for mange. 

Tobias Nielsen, en 20-årig studerende fra Holstebro, var en af dem, der stod i kø for at score et godt tilbud:

“Man kan få både spillet og en Playstation 5 til en virkelig billig pris, hvis man køber det i aften. Så det er egentlig derfor, vi har valgt at komme herud”, fortæller Tobias Nielsen.

Han fortalte i forlængelse af dette, at han ikke regnede med at møde til undervisningen dagen efter.

Aftenen endte med at være en succes for Bilka, da næsten 90 spil blev solgt, og mere end 100 mennesker, inklusive dem, der bare kom for at være en del af begivenheden, deltog i den årlige midnatsåbning. 

Marcus Lauridsen, som er ansat i Bilka, var imponeret over den hurtige afgang, og fortalte at der i modsætning til sidste år var kø foran butikken:

“Antalsmæssigt var det nok meget det samme som sidste år, men det er helt sikkert gået hurtigere den her gang, fordi alle stod klar i kø. Men jeg synes nu, det er gået meget godt.”

Anbefalet til dig