To banker vil blive til én: Sådan påvirker det kunderne

Af: Alberte B. C.

|

06/05/2025

Nyheder
Foto: Andrzej Rostek/Shutterstock
Foto: Andrzej Rostek/Shutterstock
Det skal du som kunde vide.

Lige nu læser andre også

Hvis du bor på Fyn og har din daglige gang i banken, kan der snart stå et nyt navn på facaden.

Fynske Bank og Nordfyns Bank har nemlig sat underskrifterne på en fusionsaftale, der – hvis alt går som planlagt – skal danne en helt ny bank med ambitioner om at blive "Fyns stærkeste og mest attraktive".

Aftalen er dog endnu ikke helt i hus.

Den skal først godkendes af både aktionærer og konkurrencemyndighederne, men meldingen fra de to banker er klar: Det her handler om at stå stærkere sammen.

Det skriver i en pressemeddelelse.

Sammenlagt har Fynske Bank og Nordfyns Bank i dag 19 filialer fordelt over Fyn og Østjylland.

Med fusionen ønsker de at styrke den fysiske tilstedeværelse yderligere – på et tidspunkt, hvor mange banker ellers lukker filialer.

Fynske Bank har base i Svendborg og blev selv skabt gennem en fusion i 2013 mellem Vestfyns Bank og Svendborg Sparekasse.

Den dækker i dag både det sydlige Fyn, Langeland og Aarhus-området.

Nordfyns Bank, med rødder helt tilbage til 1897, har sit hovedsæde i Odense og driver i dag otte filialer og et erhvervscenter.

Fynske Bank er i høj grad ejet af Fonden for Fynske Bank (45 procent) og Sydbank (15 procent), mens Sparekassen Sjælland-Fyn ejer mere end 20 procent af aktierne i Nordfyns Bank.

Begge banker er børsnoterede.

Hvis fusionen bliver til virkelighed, samler den mere end 125 års lokal bankhistorie i én enhed – med ambitioner om vækst, tilstedeværelse og stærkere konkurrencedygtighed.

Anbefalet til dig