Lufthavn sætter vild rekord: Har ikke mistet én eneste kuffert i 30 år

Af: Mie M.B

|

22/05/2025

Rejser
Foto: anek.soowannaphoom/Shutterstock
Foto: anek.soowannaphoom/Shutterstock
Lufthavnen har over 30 millioner rejsende igennem hvert år

Lige nu læser andre også

Hvis du har haft mareridt om at miste din bagage i lufthavnen, så bør du tage til Japan. Her ligger Kansai International Airport – en lufthavn med en logistik, der slår det meste. I tre årtier har de nemlig ikke mistet en eneste kuffert. Det fortæller Oddity Central.

Siden åbningen i september 1994 har lufthavnen uden for Osaka håndteret op mod 30 millioner passagerer årligt. Alligevel har ingen passagerer måtte undvære sin bagage. Forklaringen ligger i et gennemført og effektivt system, hvor tasker ikke bare tælles én gang – men flere – fra indtjekning til afhentning.

Systemet der holder styr på det hele

Nikkei Asia har fulgt bagageflowet i Kansai, og det hele starter med korrekt organisering. Taskerne placeres og transporteres på en måde, der både beskytter dem og gør dem lette at holde styr på. Hver enkelt bagagepost bliver kontrolleret igen og igen, både før og efter landing. Hvis der skulle opstå uoverensstemmelser, rykker personalet straks ud til flyets lastrum eller scanningsområdet for at finde den manglende taske. Alt sammen med et mål: Bagagen skal være ude på båndet senest 15 minutter efter landing.

Verdensklasse service – men en usikker fremtid

Kansai har vundet otte internationale priser for bedste bagagehåndtering, og det er ikke tilfældigt. "Vi arbejder hårdt for at lære og forbedre os hver dag, så passagererne bliver glade. Det er, synes jeg, essensen af japansk gæstfrihed," siger en medarbejder til NPR.

Men rekordens dage kan være talte. Lufthavnen, der er bygget på to kunstige øer i Osaka-bugten, har været synkende siden dag ét. Og selv om man har bygget en beskyttende sømur, frygter ingeniører nu, at anlægget kan blive ubrugeligt inden 2056.

Anbefalet til dig