Novo Nordisk afslører nyt om Wegovy

Af: Alberte B. C.

|

07/05/2025

Sundhed
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Novo Nordisk med ny melding om Wegovy.

Lige nu læser andre også

Hvis du synes, at Novo Nordisk fylder mere end nogensinde i sundhedsdebatten, så er der god grund til det.

I årets første kvartal har medicinalgiganten næsten fordoblet salget af det populære fedmemiddel Wegovy sammenlignet med samme periode sidste år.

Wegovy, der er blevet et globalt fænomen i kampen mod overvægt, trak imponerende 17,4 milliarder kroner hjem til selskabet i perioden januar til marts.

Til sammenligning lød salget i første kvartal af 2024 på 9,4 milliarder kroner.

De stærke tal fremgår af regnskabet, som Novo Nordisk offentliggjorde onsdag morgen.

Det oplyser TV 2 Kosmopol.

Her står det også klart, at selskabets samlede omsætning er steget med 19 procent og nu ligger på 78,1 milliarder kroner for kvartalet.

Det amerikanske marked er stadig Novos absolutte guldåre.

Hele 44,3 milliarder kroner – mere end halvdelen af den samlede omsætning – stammer fra salget i USA alene.

Samtidig er efterspørgslen på Wegovy langt fra toppet.

Flere markeder står i kø for at få adgang til midlet, og selskabet har allerede meldt ud, at produktionskapaciteten udvides for at imødekomme den globale interesse.

Med rekordomsætning og stadig stigende efterspørgsel er Novo Nordisk godt i gang med at cementere sin position som en af verdens mest magtfulde aktører inden for medicinsk vægtkontrol.

Anbefalet til dig