Ændringer i bakterier i munden og tarmen hos Parkinson-patienter kan muligvis fungere som tidligt advarselstegn på, at deres symptomer er ved at forværres, viser ny forskning.
Forskere har ved hjælp af kunstig intelligens (AI) koblet disse bakterieændringer til kognitiv tilbagegang - herunder hukommelses- og indlæringsproblemer - hos personer med sygdommen.
Disse toksiner kan potentielt bruges som markører, så læger kan identificere Parkinsonpatienter med højere risiko for demens. Det kan også bane vej for mere målrettede behandlinger, foreslår forskerne ifølge mediet The Independent.
Parkinsons sygdom er en fremadskridende lidelse i hjernen, der bl.a. medfører ufrivillige rystelser (tremor), depression, balanceproblemer, søvnforstyrrelser og hukommelsestab. Ifølge Alzheimer's Society udvikler omkring en tredjedel af Parkinsonpatienter demens.
"Tarmens og mundens bakteriesamfund forbindes i stigende grad med neurodegenerative sygdomme," siger Dr. Saeed Shoaie, leder af quantitative systems biology (QTS)-laboratoriet ved King's College London.
"Forstyrrelser i tarm-hjerne-aksen kan udløse inflammation og immunreaktioner, der skader nerveceller. En almindelig tandkødsbakterie som porphyromonas gingivalis er identificeret som en mulig årsag til Alzheimers."
I studiet, som blev ledet af forskere fra King's College London og offentliggjort i tidsskriftet Gut Microbes, analyserede man 228 spyt- og afføringsprøver.
Prøverne kom fra 41 Parkinsonpatienter med let kognitiv svækkelse, 47 Parkinsonpatienter med demens og 26 raske personer.
Forskerne fandt flere skadelige bakterier i tarmen hos personer med mild kognitiv svækkelse - mange stammede sandsynligvis fra munden. Disse bakterier frigiver toksiner, som kan skade tarmvæv, fremme inflammation og muligvis påvirke hjernen.
Ved hjælp af AI identificerede forskerne bakterier og funktioner, som traditionelle tests ofte overser, og kunne dermed koble specifikke toksiner til kognitiv tilbagegang.
"De nye fund understreger, hvor vigtigt det er at vedligeholde en sund mund- og tarmflora for at bremse neurodegenerative processer. Når Parkinson-patienter bliver mere afhængige af pårørende, forsømmes rutiner som mundhygiejne og kost ofte," siger Dr. Shoaie.
"Vores resultater tyder på, at en sund mikrobiom - støttet af god mundpleje, en balanceret kost og eventuelt probiotiske tiltag - kan forbedre sygdomshåndteringen."
"Vi ved endnu ikke, om bakterierne forårsager kognitiv tilbagegang, eller om ændringer i kroppen pga. Parkinson giver bakterierne mulighed for at vokse. Men vores fund tyder på, at de kan spille en aktiv rolle i at forværre symptomerne," lyder det fra Dr. Frederick Clasen, forskningsassistent ved QTS-lab.
"Toksinerne kan måske bruges som biologiske markører til at identificere patienter med øget demensrisiko - og fremtidige behandlinger kunne målrettes mod tarmmiljøet for at beskytte hjernen."
