Tidligere undersøgelser har vist, at rilmenidin (et lægemiddel) efterligner effekten af kalorierestriktion på celleniveau. At reducere den tilgængelige energi, samtidig med at kroppen forbliver ernæret, har vist sig at forlænge levetiden i flere dyremodeller.
Et blodtryksmiddel har vist sig at kunne bremse aldring hos orme - en effekt der, hvis den overføres til mennesker, hypotetisk vil kunne hjælpe os med at leve længere og bevare et godt helbred i vores ældre år.
Selvom det stadig diskuteres, om disse resultater kan overføres til menneskets biologi, eller om det udgør en sundhedsrisiko, håber forskere, at man i fremtiden kan opnå de samme fordele som kalorierestriktion uden dens ulemper. Det kan bane vejen for nye måder at forbedre sundheden i alderdommen.
I en undersøgelse offentliggjort i 2023 blev unge og ældre orme af arten Caenorhabditis elegans behandlet med rilmenidin, som normalt bruges til at behandle forhøjet blodtryk.
Disse orme levede længere og havde bedre sundhedsmæssige markører, præcis som forskerne havde håbet, og på samme måde som ved kalorierestriktion.
"Det er første gang, vi har kunnet påvise i dyr, at rilmenidin kan øge levetiden. Nu vil vi gerne undersøge, om rilmenidin også kan anvendes klinisk på andre måder," forklarede molekylær biogerontolog João Pedro Magalhães fra University of Birmingham.
Ormen C. elegans bruges ofte i forskning, fordi mange af dens gener ligner menneskets. Men trods disse ligheder er den stadig et fjernt beslægtet væsen.
Yderligere forsøg viste, at genaktivitet forbundet med kalorierestriktion også blev observeret i nyre- og levervæv hos mus behandlet med rilmenidin.
Med andre ord: nogle af de sundhedsmæssige fordele, som kalorierestriktion giver dyr, opstår også ved brug af blodtrykssænkende medicin, som mange allerede tager.
En anden vigtig opdagelse var, at en biologisk signalreceptor kaldet nish-1 var afgørende for rilmenidins virkning. Denne kemiske struktur kan blive mål for fremtidige forsøg på at øge levetiden og bremse aldring.
"Vi opdagede, at rilmenidins livsforlængende effekt forsvandt, når nish-1 blev deaktiveret. Vigtigst af alt: genetablering af nish-1-receptoren genskabte den øgede levetid efter behandling med rilmenidin," skrev forskerne i deres artikel offentliggjort i tidsskriftet Aging Cell.
Kaloriereducerede diæter er svære at følge og medfører bivirkninger som hårtab, svimmelhed og skrøbelige knogler.
Selvom forskningen stadig er i et tidligt stadie, tyder det på, at rilmenidin kan give de samme fordele som kalorierestriktion, men med færre belastninger for kroppen.
Det, der gør rilmenidin til en lovende kandidat som anti-aldringsmedicin, er, at den kan tages oralt, allerede ordineres bredt og har sjældne og milde bivirkninger (bl.a. hjertebanken, søvnløshed og døsighed i visse tilfælde).
Der er stadig lang vej igen, før man ved, om rilmenidin kan bruges som anti-aldringsmiddel til mennesker, men de første resultater fra forsøg med orme og mus er lovende. Nu har forskere langt større viden om, hvad rilmenidin kan og hvordan den virker.
"I takt med at verdens befolkning bliver ældre, er fordelene ved at forsinke aldring - selv en smule - enorme," siger Magalhães.
