Chokerende forhold fundet på Molslinjen

Af: Mie M.B

|

07/08/2025

Nyheder
Genrefoto: Wikimedia Commons
Genrefoto: Wikimedia Commons
En inspektion fra Fødevarestyrelsen har afsløret chokerende forhold ombord på færgerne

Lige nu læser andre også

Det blev en anderledes arbejdsdag på dækket, da Fødevarestyrelsen trådte ombord på Molslinjens Express 3 og Express 4.

Med inspektørblikket rettet mod både mad og medarbejdere blev det hurtigt klart, at ikke alt var, som det burde være. Begge færger, der sejler ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde, måtte nøjes med en "lige mund"-smiley, hvilket betyder indskærpelser og gebyrbelagte opfølgninger. Det fortæller TV 2.

På Express 4 blev der reageret hurtigt, da personalet ikke fulgte reglerne for korrekt opvarmning af pølser. Fødevarestyrelsen måtte stoppe salget midlertidigt, da pølser uden målt kernetemperatur blev serveret i hast uden grundig tjek. Ifølge rapporten lød det: "Da der bliver travlt, tager virksomheden ikke længere stikprøver af pølserne fra første række, men begynder at bruge af dem."

Men det var Express 3, der for alvor trak overskrifter. Ikke én eneste medarbejder blev observeret vaske hænder under hele kontrolbesøget. En gik direkte fra opvask til madproduktion. En anden rørte både affaldsspand og frugt uden at vaske hænder imellem. Det resulterede i en skarp indskærpelse.

Rengøringen fik også hug. Skimmellignende belægninger i køleborde, krummer og klistret snavs ved drikkestationer blev nævnt i rapporterne. Da en repræsentant fra Molslinjen blev konfronteret med fundene, lød svaret: "Ej, ja, det har jeg ikke været opmærksom på, det får vi gjort noget ved."

Molslinjen lover nu at ændre procedurerne omkring håndvask. Ifølge PR-chef Jesper Maack er det vigtigt for organisationen, at forholdene er i orden. Molslinjen understreger, at fejl kan ske, men at der bliver rettet op.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Lurpak taber i test: Denne billige smør bør du købe fremover Overraskende nok vandt Lurpak ikke blindsmagningen.

Anbefalet til dig